Muddlere
Muddlere er fluer, der fiskes højt i vandet, da muddlerens hoved er bundet af hjortehår, som er meget luftholdigt. De fleste muddlerfluer tilhører gruppen af streamerfluer, der findes dog undtagelser.
Muddleren er effektiv, da den tiltrækker fisken med andre hjælpemidler end blot dens udseende. Muddlerens store hoved skubber en masse vand til side, når den trækkes gennem vandet, og disse trykbølger kan fiskene mærke, hvorved de har mulighed for at hugge på din muddler, selvom den ikke kan se fluen i det mørke vand.
Muddlere er for det meste fremstillet af hjortehår, der er klippet i facon, men hår fra polarræv og fåreuld kan også anvendes. Hjortehåret bliver brugt, fordi det er meget luftholdigt, derfor har fluen en god flydeevne. Muddlerfluer bundet med hjortehår har en indbygget opdrift grundet de luftfyldige hår.
En muddler, der er bundet af hjortehår, vil automatisk gå højt i vandet, hvor den skaber uro i overfladen eller måske danner en bule på vandet. Dette kan være en fordel ved aften- og nattefiskeriet.
Har du mod på at begive dig ud i den svære disciplin at binde dine egne muddlerfluer, er det vigtigt at finde den rigtige bindetråd. Vi anbefaler en stærk flad tråd, som ikke så let skærer hjortehårene over, når denne strammes op.