Skydehoveder
Et skydehoved (SH – Shooting head) er i bund og grund en videreudvikling af WF linen. Det består af et hoved koblet på en tynd skydeline (runningline).
Et skydehoved har stor betydning for din succes med fluefiskeri. Skydehovedet skal være tilpasset stangens længde og kastevægt. Det er vigtigt for din kasteoplevelse, at du har det helt rigtige setup, som passer til netop dig.
Skydehoveder kan have forskellige længder, tykkelser og vægt. Er du i tvivl, er du altid velkommen til at kontakte vores kompetente personale, som kan guide dig gennem junglen af forskellige runninglines, skydehoveder og forfang.
Skydehovedsystemet består af to liner - en skydeline og et skydehoved. Disse to liner forbindes med loop til loop systemet. Skydelinen skal være tynd for at minimere modstanden i stangøjerne under kastet. Disse skydeliner kan være lavet af forskelligt materiale, lige fra en opbygning der minder om den almindelige flueline til en monofilline.
Skydehovedsystemet bliver mere og mere populært blandt kystfiskere, da dette system giver mulighed for et længere kast.
Skydehovedet kan have mange forskellige former og dermed have lige så mange forskellige egenskaber. Det mest almindelige ’standard skydehoved’ er god til overhåndskast. Find det skydehoved der passer til dig og din stang her.